Meditation - Find din indre ro

Find din indre ro” er en blid guidet meditation, du kan downloade til din telefon og lytte til, lige når du har brug for et øjebliks pause. Den hjælper dig med at slippe spændinger, falde til ro og komme tilbage i kroppen – uanset hvor du er, og hvornår dagen kalder på et lille pusterum.

0,00kr. Inkl. moms
Køb nu

Lyt og find ro

Nogle dage går det hele så hurtigt, at det kan være svært overhovedet at lande i sig selv og mærke roen.

Derfor har jeg skabt “Find din indre ro” – en blid og nærende guidet meditation, der hjælper dig med at give slip på spændinger og komme tilbage til dig selv.

Meditationen er udviklet på baggrund af et ønske fra en af de kvinder, jeg arbejder med. Hun oplevede, at det nogle gange kan være udfordrende bare at lande – at mærke roen i kroppen, når alt omkring hende kører hurtigt. Måske kender du det også.

I denne meditation guider jeg dig til:

  • at spænde kroppen helt af
  • at slippe stress, pres og mental uro
  • at lade kroppen blive fyldt med lys, varme og blid energi
  • at mærke hvordan roen langsomt breder sig indefra

Det tager kun omkring 20 minutter, men kan gøre en kæmpe forskel i din dag.
Når du giver dig selv lov til en pause, falder dit spændingsniveau, din krop får plads til at regulere sig, og du får en følelse af indre balance, som du kan tage med videre i din dag.

Hvis du har brug for et øjebliks stilhed, eller du ofte føler dig presset, overvældet eller overstimuleret, så vil denne meditation hjælpe dig med at finde tilbage til indre ro, klarhed og kontakt til dig selv.

Giv dig selv det her lille åndehul.
Du fortjener det. 🌿

Camille Leth Jepsen